Søvnapnø har øget risiko for kræft og blodpropper

To nye forskningsstudier viser, at mennesker, der lider af obstruktiv søvnapnø, har en øget risiko for kræft.

Det fortalte forskeren bag et af studierne, Andreas Palm, på kongressen for lungelæger, ERS.

”Det er allerede kendt, at patienter med obstruktiv søvnapnø har en øget risiko for kræft, men det har ikke været klart, hvorvidt dette skyldes selve den obstruktive søvnapnø eller andre risikofaktorer for kræft såsom fedme, kardiometaboliske sygdomme og livsstilsfaktorer. Vores resultater viser, at iltmangel på grund af søvnapnø er uafhængigt forbundet med kræft,” siger Andreas Palm, der er forsker og seniorkonsulent ved Uppsala Universitet i Sverige.

Dr. Palm og kolleger har kigget på data fra 62.811 patienter fra fem år, inden de startede ​​behandling for søvnapnø i Sverige. Mellem juli 2010 og marts 2018 blev patienter behandlet med kontinuerligt positivt luftvejstryk (CPAP), som giver et positivt lufttryk gennem en maske for at holde luftvejene åbne under søvn. Forskerne kædede disse data sammen med data fra det svenske nationale cancerregister og socioøkonomiske data fra Sveriges Statistik.

Socioøkonomisk status 

I analyserne tog man hensyn til faktorer, der kunne påvirke resultaterne, såsom kropsstørrelse, andre sundhedsproblemer og socioøkonomisk status. Forskerne matchede 2.093 patienter med søvnapnø og en kræftdiagnose op til fem år før søvnapnø-diagnosen med en kontrolgruppe på 2.093 patienter med søvnapnø, men ingen kræft. De målte sværhedsgraden af ​​søvnapnø med Apnø hypopnø indeks (AHI), som måler antallet af vejrtrækningsforstyrrelser under søvn, eller Oxygen desaturation index (ODI), som måler, hvor mange gange i timen iltniveauet i blodet falder med mindst tre procent i ti sekunder eller længere.

I undersøgelsen havde patienter med kræft lidt mere alvorlig søvnapnø, målt ved et Apnø hypopnø indeks i gennemsnit på 32 versus 30 og et Oxygen desaturation index på 28 versus 26. I yderligere analyser af undergrupper var ODI højere hos patienter med lungecancer (38 versus 27), prostatacancer (28 versus 24) og modermærkekræft (32 versus 25).

”Resultaterne i denne undersøgelse fremhæver behovet for at overveje ubehandlet søvnapnø som en risikofaktor for kræft, og for læger til at være opmærksomme på risikoen for kræft, når de behandler patienter for søvnapnø. Udvidelse af screening for kræft af alle søvnapnø-patienter er imidlertid ikke berettiget eller anbefalet af vores undersøgelsesresultater,” siger Andreas Palm.

Undersøgelsen så kun på data fra ét tidspunkt, og den kan ikke vise, at søvnapnø forårsager kræft, kun at det er forbundet med cancer. Nogle vigtige livsstilsfaktorer såsom fysisk aktivitet og madpræferencer blev ikke noteret på individuel basis i undersøgelsen.

I fremtiden planlægger dr. Andreas Palm og hans kolleger at øge antallet af patienter og følge patienterne over tid for at studere de potentielle påvirkninger af CPAP-behandling på kræftforekomst og overlevelse.

”Forbindelsen mellem søvnapnø og kræft er mindre veletableret end sammenhængen med sygdomme i hjerte og blodkar, insulinresistens, diabetes og fedtleversygdom. Derfor er der brug for mere forskning, og vi håber, at vores undersøgelse vil opmuntre andre forskere til at forske i dette vigtige emne,” lød opfordringen fra Andreas Palm.

Også i risiko for blodpropper

Et andet forskerhold har vist, at patienter med mere alvorlig søvnapnø målt ved AHI og markører for natlig iltmangel, var mere tilbøjelige til at udvikle blodpropper i ben eller lunger (VTE). Ud af 7.355 patienter fulgt over mere end seks år udviklede 104 VTE'er.

Det er det første studie, der undersøger sammenhængen mellem obstruktiv søvnapnø og forekomsten af ​​uprovokerede blodpropper i ben eller lunger.

”Vi fandt, at mennesker, der tilbragte mere end seks procent af deres nat med niveauer af ilt i blodet under 90 procent af det normale, havde en næsten dobbelt risiko for at udvikle VTE sammenlignet med patienter uden iltmangel,” fortalte professor Wojciech Trzepizur, fra Angers Universitetshospital, Frankrig.

Han fortsatte:

”Yderligere undersøgelser er nødvendige for at se, om passende behandling for søvnapnø, for eksempel med CPAP-behandling, kan reducere risikoen for venøse tromboembolier (blodpropper i ben eller lunger, red.) blandt patienter med markant natlig iltmangel.”

Leder af ERS specialistgruppen i søvnforstyrret vejrtrækning, Professor Winfried Randerath, Bethanien Hospital ved Universitetet i Köln, Tyskland, udtaler:

”Disse undersøgelser viser bekymrende sammenhænge mellem obstruktiv søvnapnø og sygdomme, der påvirker overlevelse og livskvalitet. Data understøtter relevansen af ​​søvnapnø på cancer og venøse tromboembolier, og selvom man ikke kan bevise, at søvnapnø forårsager nogen af ​​disse helbredsproblemer, bør folk gøres opmærksomme på sammenhængene, så de kan forsøge at lave livsstilsændringer for at reducere risikoen for søvnapnø, eksempelvis ved at opretholde en sund vægt. Men hvis der er mistanke om søvnapnø, bør en sikker diagnose og behandling igangsættes. Vi ser frem til yderligere forskning, der kan hjælpe med at afklare, om søvnapnø kan forårsage nogle af de helbredsproblemer, der ses i undersøgelserne.”